Nyhedsbrev sommer 2026

vi taknemmelige for, den kapverdiske sommer byder nemlig på meget høje temperaturer, og det er slidsomt at bygge om sommeren.

Kap Verde Missionen fortætter nu sit arbejde med at støtte og hjælpe i vores lille landsby, så godt vi kan. Vi bliver kontaktet fra vores venner dernede, som har brug for hjælp.

Ellers forløber arbejdet i kirken efter Guds ledelse, pastor Silas kommer hver uge og holder møder, og en gang imellem laver de mad til hele landsbyen og samler unge eller kvinder til små stævner.

Menighedens fiskerbåd er nu overgivet til en dygtig fisker på øen Maio. Der var ikke længere mulighed for at menighedens folk kunne bruge den, fordi de alle er hyret til andre fiskerbåde.

Men det betyder ikke at vores lille landsby og menigheden mangler fisk. Der er nu 1-2 fiskerbåde tilknyttet landsbyen, så alle kan få de eftertragtede fisk.

Vi modtog gode nyheder om en kristen bror fra Kap Verde, Cirilo Nanque, som nu er rejst til Guinea-Bissau for at forkynde evangeliet dér. Han har samlet en meget stor flok af unge og gamle, og de holder møde uden for i naturen under nogle store træer. Han har ikke nogen kirke som han kan benytte, men får engang imellem lov at bruge en skole. Det er lykkedes ham at skaffe nogle stole, så de kan sidde under træerne, men han mangler bibler, så vi har sendt penge til ham, så han kan købe bibler på deres indfødte sprog. Vi beder for ham, at Jesus vil bevare ham, for Guinea-Bissau har lige været igennem endnu et militærkup, så det er ikke et ufarligt land at evangelisere i.

Der har altid været et tæt samarbejde mellem Kap Verde og Guinea-Bissau på fastlandet, et samarbejde som går helt tilbage fra den tid hvor de to lande slog sig sammen i kampen for selvstændighed fra det portugisiske diktatur. Det lykkedes i 1975, og i slutningen af 80'erne blev det tilladt at forkynde evangeliet i Kap Verde.

Bed for Kap Verde og for Guinea-Bissau om en stor høst af sjæle til Jesu Kristi rige.